23948sdkhjf

Krigen sætter branchens forsyningskæder under fornyet pres

Flere møbelforhandlere har efter Ruslands invasion af Ukraine kunnet berette om meget lange leveringstider, og nu meddeler producenterne, at krigen har sat råvareforsyningen under yderligere pres.

Det skriver Finans.

– Der er en begrænset mængde af egetræ i øjeblikket. Det er eskaleret efter krigen i Ukraine, fordi en stor del af danske virksomheder har produktion og importerer egetræ fra Ukraine. Derfor er der usikkerhed om, hvorvidt vi kan skaffe træet og til hvilken pris. Det presser prisen op og betyder også, at vi kommer til at hæve priserne fremover, fortæller Kaja Møller, adm. direktør hos Fredericia Furniture til avisen.

Det fornyede pres på forsyningskæderne kommer i kølvandet på en coronapandemi, der skabte tårnhøj efterspørgsel, og selvom Fredericia Furniture ikke selv sourcer i Ukraine men henter sit træ i Baltikum og Polen, forventer man altså, at blive ramt af konsekvenserne.

Det samme gør sig ifølge avisen gældende for Fritz Hansen, Carl Hansen & Søn samt Boconcept, og ifølge Lærke Flader, branchedirektør i Træ- og Møbelindustrien, bidrager aggressive opkøb fra Kina yderligere til det globale pres på forsyningskæderne. Kunderne må således indstille sig på, at de for en periode kommer til både at betale mere og vente længere, når der skal købes danske designklassikere.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.39